Menu

To år mere med Pigelicens

image DBU Licensrangering
24. april 2023 kl. 12:32

Det er med stolthed, at vi i dag har fået pigelicens for sæsonerne 2023-2025. 

Med en placering som nr. 16, betyder det også at vores U16 og U19-piger igen skal deltage i DM-rækkerne og dermed forsat møde nogle af de bedste hold i Danmark. 

"At vi igen har fået Pigelicens og at vi de næste to år er med i Pige-DM, betyder at vi kan fortsætte den udvikling som startede for 5 år siden med pige-samarbejdet Dalum/Næsby. Det er en stor dag for både spillere, trænere og klubberne" lyder det fra pigeformand Trine Roesdal og Talentchef Mikkel Bo Mikkelsen  

Et af klubsamarbejdets fokusområder er udviklingen af holdene, strukturen i træningen og arbejdet med de taktiske elementer, hvilket igen placerer Dalum/Næsby i Top 5 i Danmark på Licensområdet ”Holdudvikling”. 

Head of Coaching Erling Thomsen, ser det som en stor anerkendelse af trænernes daglige arbejde - "At vi igen er placeret som nummer 5 i Holdudvikling, viser noget om vores træneres store engagement og vores fælles arbejde med at forbedre den daglige træning. Det gør vi for at sikre en konstant udvikling af alle spillere.”    

Placeringen som nr. 16 betyder at vi i de to kommende sæsoner skal møde følgende hold; 

Varde IF, FC Thy, Viborg Q, Silkeborg Q, Aab, B.93 og BSF.

Luk