Menu

DBU Børneklub

Næsby Boldklub har indgået en aftale med DBU Fyn om, at Næsby Boldklub skal blive ny DBU Børneklub. I det øjeblik Næsby Boldklub indgik denne samarbejdsaftale, så forpligter vi os til at efterleve DBU´s nye børnesyn, som består af 12 rettigheder og 10 børneløfter. 

  

Fodboldbørns ret og glæde skal sættes i centrum 

Hvor rettighederne beskriver barnets grund­læggende rettigheder som menneske, er bør­neløfterne anvisninger på, hvordan børnetrænere og andre voksne pædagogisk arbejder med børnene i fodboldmæssige sam­menhænge. 

Se de 12 børnerettigheder her og de 10 børneløfter her. 

  

Når Næsby Boldklub indgår en aftale om at blive DBU Børneklub, så skyldes det, at det er vigtigt for os som licensklub at tage ansvar for børnefodbold. Vi har et ønske om at være med til at skabe bæredygtige børnemiljøer, fordi det er vigtigt for Næsby Boldklub, at der er så mange børn som muligt, der spiller fodbold og finder glæden ved det. På den måde er chancen for store og stabile årgange større den dag, hvor vi sender vores spillere videre til ungdomsafdelingen.  

  

Næsby Boldklub forpligter sig også til både strategisk, organisatorisk og økonomisk at prioritere børnefodbolden. Det betyder, at Næsby Boldklub har ansat to Børneudviklingstrænere fra 1. januar 2022.

Luk