Om Fugleungerne
Næsby Boldklub har startet et spændende projekt op for de små som vi kalder "Fugleungerne".
Fugleungerne er for 0-4 årige piger og drenge, samt deres forældre/bedsteforældre/andet, som ikke kan vente med et sparke til den lille runde bold, og have nogle hyggelige timer sammen.
I Fugleungernes “rede” er alle velkommen, uanset udviklingstrin. Her vil børnene blive mødt i børnehøjde med legende aktiviteter, som stimulerer børnenes motorik, koordination og fantasi. Kort sagt, hos Fugleungerne er der alle muligheder for at få smilet frem i et legende bevægelsesunivers, for både børn og voksne.
Hvordan?
Vi mødes én gang om ugen, hvor børnene vil blive suget ind i sjove og spændende legeuniverser
- kun fantasien sætter grænser.
Aktiviteterne er ledet og planlagt af klubbens trænere, mens de udføres af de voksne og barnet sammen.
Til Fugleungerne vil børnene opleve lege og øvelser tilpasset deres motoriske alder, og derfor vil de både udvikle deres motorik og få en masse gode oplevelser.
Vi inddeler børnene i grupper ud fra deres motoriske alder og udvikling:
0-2 år
I denne gruppe er der fokus på stimulering af børnenes motorik, koordination og fantasi i et legende miljø. Vi tager udgangspunkt i leg med og uden bold.
2-4+ år
For denne gruppe er der et øget fokus på børnenes motorik, koordination og leg med bold, i et stimulerende og udfordrende miljø.
Hvornår?
I sommerhalvåret (ugerne 13-41) er det udenfor på Multibanen i Næsby Boldklub kl. 9.00-10.00.
I vinterhalvåret (ugerne 43-12) er det indendørs på Kroggårdskolen i gymnastiksalen kl. 9.00-10.00.
Fugleungerne følger feriekalenderen for folkeskolerne og SFO'erne i Odense Kommune undtagen i sommerferien hvor Fugleungerne specielt glæder sig til at få vind og sol under vingerne.
Pris
Det koster 450 kr./halvår
Kom med og prøv de to første gange gratis!