MARIUS UHD SKIFTER TIL 1. DIVISIONSKLUBBEN FC ROSKILDE

MARIUS UHD SKIFTER TIL 1. DIVISIONSKLUBBEN FC ROSKILDE


20-årige Marius Uhd skifter fra Næsby Boldklub til FC Roskilde i 1.division. Den offensive spiller har efter et flot 2024 fået muligheden i landets næstbedste rækker. Dermed er det anden gang på 6 måneder, at Næsby sender en spiller fra årgang 2004 afsted til Roskilde i 1.division. I Sommer var det Kasper Nyegaard der tog skiftet og han får nu Uhd som ”ny” holdkammerat.
Cheftræner Andreas Bech om skiftet:
“Uhd har det seneste år virkelig formået at gribe chancen og i flere kampe været en kampafgørende spiller for holdet. Marius er en spændende offensiv spiller, som har gode kvaliteter i spillet på modstandernes banehalvdel. Uhd er god i det hurtige kombinationsspil, men også i det direkte spiller mod målet og så er han en holdspiller. I mine øjne var han en af de bedste offensive spillere i 3.division i 2024. Uhd har været god, men potentialet er stadig til mere.
Vi glæder os alle i truppen til at følge Marius, og Nyegaard, i FC Roskilde og ønsker ham det bedste i fremtiden.”
Marius Uhd:
“Min tid i Næsby Boldklub har været en utrolig lærerig periode, hvor jeg virkelig har udviklet mig både som spiller og som person. Jeg har haft fornøjelsen af at træne og spille sammen med en fantastisk trup, hvor vi har skabt et stærkt sammenhold. Jeg er taknemmelig for alt det, jeg har lært i klubben, og for de oplevelser jeg har haft på og udenfor banen. Jeg tager mange gode minder og erfaringer med mig videre til Roskilde, og jeg er stolt af at have været en del af Næsby Boldklub.”
Næsby Boldklub er stolte af, at vi igen sender en af vores unge spillere op i systemet og ønsker Marius held og lykke i Roskilde.



