Menu

Rasmus Cyril ny Ungdomsudviklingstræner i Næsby Boldklub

image
30. maj 2020 kl. 15:26
Det er med stor glæde, at Næsby Boldklub kan offentliggøre, at klubben har ansat Rasmus Cyril Ellegaard som klubbens nye Ungdomsudviklingstræner i en halvtidsstilling fra den nye sæson.

Rasmus Cyril kommer til klubben fra hans seneste trænerjob i OB og skal fra august arbejde med Mellemskolen (U13-U15), så vi fortsat kan sikre talentudvikling for både spillere og trænere på et højt niveau.

I januar ansatte klubben Kasper Hald i en halvtidsstilling som Børneudviklingstræner – det gjorde vi som et led i en større plan og vision om at forbedre talentudviklingen i klubben.

Den nuværende Ungdomsudviklingstræner i Næsby Boldklub, Morten Christiansen, har pga. private omstændigheder arbejdet på nedsat blus i klubben i en længere periode og har valgt at stoppe helt med udgangen af denne sæson. Det har derfor været en prioriteret opgave i et stykke tid for klubbens Talentchef, Joachim Schødts, at finde den rette afløser.

 

Talentchef i Næsby Boldklub, Joachim Schødts, siger;

”Vi ønsker som klub hele tiden at udvikle os og blive bedre. Ansættelsen af Rasmus Cyril i en halvtidsstilling som klubbens nye Ungdomsudviklingstræner skal være med til at styrke den positive udvikling, vi som klub er igang med. Det har længe været en prioriteret opgave at finde den rette afløser for MC, og det føler jeg, vi har gjort med Rasmus. Han har mange års erfaring som fodboldtræner foruden hans uddannelse indenfor Idræt & Sundhed, og så har han de seneste par år fungeret som DBU-instruktør og -klubrådgiver, hvor mange af hans arbejdsopgaver ligger tæt op ad de opgaver, han nu står overfor i Næsby Boldklub.”

Han tilføjer;

”Rasmus er en dygtig talentudvikler med masser af erfaring som fodboldtræner fra klubber som AGF, FC Fyn og OB, og det glæder mig, at han har sagt ja til stillingen som Ungdomsudviklingstræner; en stilling, hvor han kan bidrage med rigtig meget, og hvor jeg glæder mig til, at han skal være med til at videreudvikle og styrke miljøet i vores Mellemskole.”

 

Om den nye rolle som Ungdomsudviklingstræner i Næsby Boldklub siger Rasmus;

”Da Joachim kom med denne mulighed, var timingen helt perfekt. På hjemmefronten var der opbakning, og det var det vigtigste for, at jeg sagde ja til denne mulighed. Samtidig er det nogle spændende opgaver, vi står overfor. Som Ungdomsudviklingstræner i Næsby har jeg muligheden for at bidrage med de kompetencer, jeg har tilegnet mig via min erfaring som mangeårig træner og kandidatuddannelse i Idræt & Sundhed, hvor jeg specialiserede mig i "Konkurrence og eliteidræt".
Jeg glæder mig især til at skulle være med til at videreudvikle på kulturen, både i trænings- og kampmiljøet i samspil med Joachim og Kasper, men særligt med alle trænerne i U13-U15, da det er dem, som skal være de kulturelle ledere på de enkelte årgange.”

Vi glæder os til, at Rasmus Cyril for alvor kommer igang med sin nye rolle i klubben. Han starter officielt til august.


Nedenfor er listet nogle af de ansvarsområder og arbejdsopgaver, Rasmus Cyril kommer til at arbejde med i sin nye rolle som Ungdomsudviklingstræner i Næsby Boldklub:

  • Mellemleder/Trinleder med ansvar for U13-U15.
  • Medansvarlig for talentsektorens fodboldstrategi (spillestil) og curriculum for drengeafdelingen til og med U19.
  • Medansvarlig for implementeringen af talentsektorens fodboldstrategi (spillestil) og curriculum for U13-U15.
  • Medansvarlig for intern uddannelse, supervision/sparring og evaluering af klubbens trænere i U13-U15.
  • Transitionsansvarlig for U13-U15 -> U17 (U16).
  • Medansvarlig for afholdelsen samt indhold af Trænerrådsmøder.
  • Deltage i og lede Mellemskolemøder.
  • Deltage i Morgentræningen.
  • Sikre et udviklingsmiljø i U13-U15, der er i overensstemmelse med DBU’s holdninger til børne- og ungdomsfodbold.
  • I samarbejde med holdtrænere i U13-U15 at sikre, der er sammenhæng i den daglige træning ift. årsperiodiseringerne, individuelle evalueringer, spillermøder, udviklingsplaner og den individuelle træning for spillerne jf. talentsektorens spillestil/principper.

Lidt om Rasmus:

  • Rasmus er 34 år gammel
  • Gift med Susanne og far til Valdemar og Magnus
  • Kandidat i Idræt & Sundhed fra Syddansk Universitet – specialisering i ”Konkurrence og eliteidræt”
  • Fodboldtræner siden 2004 med erfaring fra bl.a. AGF, Oure Sport & Performance, FC Fyn og OB.
  • Indehaver af DBU/UEFA A-licens
  • DBU Fodboldinstruktør
  • DBU Trænerrådgiver

Vi glæder os til, at Rasmus bliver en del af klubb