Menu

Nye Corona-restriktioner i Næsby Boldklub

image
21. september 2020 kl. 11:35

Med udgangspunkt i myndighedernes nye nationale restriktioner, er følgende, foreløbig frem til d. 4. oktober, gældende i Næsby Boldklub

Forsamlingsforbud:

Der må maks. være 50 aktive personer involveret i træning, kampe og stævner i fodboldens verden. Aktive personer tæller spillere, udskiftere, trænere, dommere og frivillige, der er involveret i aktiviteten.

I forbindelse med kampe og stævner kan der dog fortsat gøres brug af dispensationen fra forsamlingsforbuddet ift. tilskuere, så i alt 500 personer må være samlet. Det er dog vigtigt, at alle tilskuere sidder ned.

Den Blå Café:

Den Blå Café er underlagt samme retningslinjer som restaurationsbranchen. Derfor skal alle personer, som ikke sidder ned bære mundbind.

Frem til d. 4. oktober 2020 aflyses alle sociale arrangementer.

Åbningstiderne kan ses her: https://www.facebook.com/naesbycafe/

Kontortid:

Kontoret vil i den kommende periode være lukket mandag aften. Alle henvendelser bedes i stedet foretages via mail til helle@naesbyboldklub.dk

Kontoret er bemandet i dagtimerne og kan kontaktes via telefon 6618 - 0417 eller via mail til gitte@naesbyboldklub.dk

Vi håber at vi sammen kan sikre, at disse nye restriktioner bliver efterlevet.