Menu

En klubmand er gået bort.

image
15. februar 2022 kl. 11:00
Mindeord for Ole Skov

Det var med stor sorg vi mandag den 14. februar modtog meddelelsen om, at vores æresmedlem Ole Skov var afgået ved døden i en al for tidlig alder. Ole sov stille ind efter kort tids indlæggelse på Odense Sygehus.

Ole vil blive husket for sit kæmpearbejde i Næsby boldklub og der var ingen tvivl – Ole´s hjerte var blåt.

Ole har været medlem i 63 år og blev i 2017 udnævnt til æresmedlem sammen med sin tvillingebror Bent. Ole spillede naturligvis selv fodbold i sine unge år men allerede tidligt i sin karriere overgik han til trænerrollen og siden hen som en meget populær holdleder på 2. senior gennem en årrække.

Ole kom næsten dagligt i klubben når helbredet tillod det og dette til trods for at han de sidste år var ramt af sygdom.

Vores tanker går til Ole´s familien – ÆRET VÆRE OLES MINDE.

Luk