Menu

Nyt Trænerteam overtager Kvinde 1. Division

image Mads og Kasper
12. juli 2022 kl. 14:10

Nyt Trænerteam overtager Kvinde 1. Division.

Hen mod slutningen af forgangne sæson, frembragte den nu tidligere Cheftræner Niels Jensby, et ønske om, af personlige årsager, at trappe lidt ned på trænergerningen. Det blev selvfølgelig accepteret.  

Fra sæsonstart 2022-23 vil det være brødrene Mads og Kasper Mayland Kjærsgaard, der skal indfri kvindernes potentiale og opnå vores faste målsætning om at være blandt de 16 bedste kvindehold i Danmark.

 

”Vi har i udvælgelsesprocessen lagt stort vægt på at den fastlagte Dalum/Næsby spillestil skal bevares og optimeres yderligere i holdet. Det har ligeledes været afgørende for os, at kvindesenior i endnu højere grad skal afspejle det samlede udviklingskoncept, som også er gældende for de fælles ungdomshold. Netop derfor er det måske meget naturligt, at det nye trænerteam skulle findes internt.

Vi føles os meget trykke i, at Mads og Kasper med deres store faglighed kan udvikle både spillerne og holdet yderligere”

Udtaler en tilfreds Kvindechef, Mikkel Bo Mikkelsen

 

En spændende udfordring.

De to trænere ser også frem til deres nye udfordring;  

”Da vi fik tilbuddet om at overtage 1. division, var der ikke nogen tøven omkring, hvad svaret skulle være. Det er en stor ære for os begge, at få lov til at arbejde med så dygtige spillere og et stærkt team omkring holdet. At det samtidig skal være i vores begges hjerteklub, gør ikke udfordringen mindre interessant”.

Lyder det fra Mads, mens bror Kasper supplerer; 

Vi har begge to erfaringer fra talentudviklingsmiljøet i Dalum/Næsby og Næsby Boldklub, hvor det er udviklingen, præstationen og processen, som der er fokus på. Vi vil sammen skabe et lærerigt og krævende udviklingsmiljø og med en afklaret spillestil i hovedfokus.

Vi overtager en spændende spillertrup, med stor kvalitet og et stort potentiale, som vi kan bygge videre på.”

 

Kort opstart kræver fokus

Som altid er optakten til efterårssæsonen presset pga. den korte opstartsperiode. Træningen starter op i uge 30 og første kamp for 1. division er lørdag d. 13/8 ude mod Østerbro IF, mens Kvindeserie Vest allerede skal i ilden ugen inden mod Kolding IF.

Men det skærper kun fokus hos det nye trænerteam;

”Det er en kort pre-season, hvor vi kommer til at have travlt. Forberedelserne er naturligvis allerede gået i gang, så planen er klar når spillerne møder ind efter ferien. Fokus bliver at få pudset spillestilen af og få gjort holdet mere afklaret i vores spil med og uden bolden. På den måde vil vi også prøve at forløse den enkeltes spillers potentiale.

 

Vi ser frem til en rigtig spændende sæson”

 

 

Lidt om trænerne.

Mads Kjærsgaard

6 år som træner (B-Licens):

Dalum/Næsby: Assistent 1. division, KSV Cheftræner

Næsby: 3 år som træner i Næsbys talentudviklingsmiljø

Bachelor i Idræt og sundhed

Elektriker lærling

 

Kasper Kjærsgaards

5 år som træner (B-Licens):

Dalum/Næsby: U16 Cheftræner

Næsby Boldklub: 3 år som træner i Næsbys talentudviklingsmiljø

Studeret idræt og sundhed

Fuldtid på fodbold i Dalum/Næsby

Luk