Menu

Ny træner til 2. Herre-senior

image Dennis Hjort overtager 2. Herre-senior
26. juli 2022 kl. 23:07

Vi kan med stor glæde meddele at vi har ansat Dennis Hjort, som træner for vores 2. Herre-senior.

Holdet kommer til at bestå af U19 spillere, ung-seniorer og andre spillere, som har mod på at være med på rejsen henimod, at skabe et fantastisk godt og udviklende miljø.

Som klub vil Næsby Boldklub gerne have et stærkt 2. Herre-senior. Det har en høj prioritet for klubben, at have flere stærke Herre-hold, hvor der er plads til, glæde, udvikling og fællesskab.

 

Dennis’ opgave kommer til at bestå i at skabe et godt og udviklende miljø, hvor vores unge spillere kan trives og udvikle sig. Og med udgangspunkt i dette, at skabe resultater, som kan få 2. Herre-senior op i serie 1, og på sigt så er ambitionen at holdet skal spille i Albaniserien.

 

Dennis Hjort kommer med en stor erfaring, da han har været fodboldtræner i 26 år. Her har han blandt andet været i klubber som f.eks. B1913, Dalum, TPI, OB og OKS. I sin trænerkarriere har han varetaget roller som ungdomstræner, ungdomssportschef, transitionstræner, U21 træner og senest seniortræner.

 

Om skiftet til Næsby Boldklub udtaler Dennis selv:

 

”Først og fremmest glæder jeg mig til en super spændene fodboldudfordring. Jeg ser og har altid set Næsby Boldklub, som en stor klub. Jeg står selv med den oplevelse af, at Næsby har brug for at skabe et stærkt miljø i overgangen fra ungdom til senior. Samtidig vil det gavne hele Næsby Boldklub at få skabt et stærkt 2. Herre-seniorhold. Det er mit indtryk via de samtaler jeg har haft med Næsby Boldklub, at vi har matchende værdier”.

 

Peter Rasmussen fra Næsby Boldklub udtaler:

 

”Vi ser Dennis’ ansættelse, som et stærkt signal om, at vi gerne vil vores unge spillere, og at vi har ambitioner om at skabe et stærkt 2. Herre-senior. Dennis’ profil er et godt match til det vi søgte, da han er udviklingsorientere og har god erfaring fra tidligere stillinger. Især hans erfaring som transitionstræner vægter højt. Dennis er meget ambitiøs og passer perfekt ind i det miljø, som vi gerne vi have i Næsby og har erfaringer i at skabe en overgang fra ungdom til senior”.

 

2. Herre-senior har første træning på mandag d. 1.8, kl. 17.00-18.30.

 

Ønsker man at hører mere om dette, så kan man kontakte en af følgende:

 

Dennis Hjort, Træner:

Mobil: 31269390

 

Peter Rasmussen, Talentchef:

Mail: petras151075@gmail.com

 

Kasper Hald, Head of Coaching:

Mail: kdh@naesbyboldklub.dk

Luk