Menu

Nedlukningen af Næsby Boldklub fortsætter ind i 2021

image
30. december 2020 kl. 14:59
Den delvise nedlukning af det danske samfund fortsætter ind i det nye år – til og med d. 7. februar 2021.

Tirsdag d. 29. december meddelte regeringen, at restriktionerne i det danske samfund forlænges yderligere ind i det nye år - i første omgang til d. 7. februar 2021 - i et forsøg på at mindske spredningen af coronavirus i Danmark.

 

Med baggrund i de gældende restriktioner og anbefalinger udskyder vi forårsopstarten for ALLE hold i klubben – dermed fortsætter Næsby Boldklub med at forblive lukket frem til d. 7. februar 2021.

 

Næsby Boldklub påtager sig et ansvar ift. at forsøge at mindske spredningen af corona i Danmark, og når grundskoler, ungdomsuddannelser mm. er lukkede, mener vi ikke, det er forsvarligt at samles til fodbold på tværs af hele Fyn.

 

Ifm. nedlukningen vil kontoret i den kommende periode også være lukket mandag aften. Alle henvendelser bedes i stedet rettes hertil via mail til helle@naesbyboldklub.dk. Kontoret vil dog fortsat være bemandet i dagtimerne fra mandag d. 4. januar 2021 og kan kontaktes via telefon 66180417 eller mail til gitte@naesbyboldklub.dk.

  

Bestyrelsen

Luk