Menu

Indmeldelse

Næsby Boldklub har indført et nyt kontingentsystem, der gør det lettere for både medlemmerne og klubben

Det nye kontingentsystem bygger på betaling med betalingskort. Samtidig med betaling tilmeldes man en abonnementsordning, som betyder, at kontingentet fremover trækkes automatisk.

Med andre ord betyder det, at du som medlem slipper for at huske at betale, og at klubben ikke skal bruge tid på at rykke for evt. manglende betalinger.

Denne ordning gælder for alle. Er man ikke registreret medlem (indmeldt), kan man ikke kobles på holdkort og dermed ikke spille kamp.

Læs mere om vores kontingenter 

Hvordan fungerer det ?
Betaling/kontingent
Første gang du skal betale kontingent, modtager du en mail med et betalingslink. Når du betaler tilmeldes dit betalingskort samtidig til en abonnementsordning. Det betyder, at kontingenter fremover automatisk trækkes på dit betalingskort. Der kan anvendes Dankort, VISA-kort og Mastercard.

Du modtager en mail nogle dage før trækningen. Det er dit eget ansvar, at klubben har din rigtige mail.
Kontakt os derfor, hvis du skifter mail.

Hvad hvis jeg melder mig ud eller får nyt betalingskort?
Hvis du melder dig ud, inden der opkræves kontingent, trækkes der naturligvis ikke nogen penge fra dit kort. Udmeldelse sker på skrift til helle@naesbyboldklub.dk.

Hvis du får nyt betalingskort, modtager du igen en mail med et betalingslink. Her kan du så betale, og dit nye kort tilmeldes automatisk abonnementsordningen.

Er det sikkert?
Ja, dine kortoplysninger modtager hverken Næsby Boldklub eller DBU. De behandles fortroligt og sikkert af QuickPay og NETS, der står bag betalingsløsningerne.

Kan jeg undgå abonnementsbetaling?
Nej, bestyrelsen har besluttet, at alle medlemmer betaler via abonnementsordning. Det valg er truffet for at minimere den tid, man ellers skal bruge på at administrere manglende betalinger.

Udmeldelse
Ønsker du ikke længere at være medlem af Næsby Boldklub, skal du klikke her: Udmeldelse

 

 

 

Luk