Menu

Nyt omkring Kunststofbanen

image
03. juli 2023 kl. 14:22

Som mange af jer sikkert ved, så har vi i Næsby Boldklub brug for en ny kunstgræsbane. Derfor er vi meget glade for at, Odense Kommune har udvalgt Næsby Boldklub til første prioritet til en ny bane. Som I sikkert også har hørt om, så stiller EU nu nye krav til både in-fill og afledning af vand fra banerne. Det bakker vi naturligvis op om, for det skal være sikkert for både vores nærmiljø og de som bruger banerne.

Vi arbejder meget tæt sammen med Odense Kommune om at finde den hurtigst mulige og bedste løsning. Efter anbefaling fra Odense Kommune og deres rådgivere, har bestyrelsen også besluttet at afprøve et nyt bio in-fill og arbejde med nedsivning af regnvand. Det gør, at Odense Kommune kan arbejde hurtigst muligt frem mod en ny bane.

Odense Kommune er meget optaget af, at arbejde med sagen hurtigst muligt, og vi har en rigtig god dialog i forhold til både hensyn til klima, vandmiljø, faglige behov for et god bane og behovet for, at det skal etableres hurtigst muligt.

Odense Kommune og vi er enige om, at vi fortsat arbejder frem mod en ny etableret bane i slutningen af 2024, men vi kan desværre ikke være sikker på, at denne tidsplan kan holde. Vi forventer at høre mere i sensommeren, og vi vil kommunikere ud til jer når vi ved mere.

 

Odense Kommune har derfor også skrevet lidt mere om de udfordringer som er for alle klubber og baner i hele byen, se nedenfor:

 

"I 2021 fik fritidslivet i Odense muligheden for at få et løft, da Odense kommune afsatte 25 mio. kr. til kunstgræsbaner. Pengene er en del af Odense Kommunes beslutning om at afsætte midler til velfærdens fysiske rammer frem mod 2030.

Siden 2021 er der sket meget på miljøområdet, der har betydning for anlæggelsen af kunstgræsbaner. Blandt andet har EU forbudt brug af gummifyld fra 2030. Det er vigtigt, at banerne, der anlægges, er bæredygtige, så der skabes de bedste rammer for både miljøet og dem, der i fremtiden skal bruge banerne. Derfor kan der også være lidt længere ventetid på banerne, end vi først regnede med. Det skyldes, at det er vigtigt, at mulighederne for brugbare alternativer undersøges grundigt.

Forbuddet er kun en måned gammelt, og det er derfor stadig uvist, hvilken betydning det vil have for materialer og sagsbehandlingstider. Der kan være forskel på, hvad der kan lade sig gøre alt efter hvor banerne ligger. F.eks. har det betydning hvordan kloakforholdene er og hvilken natur, der omgiver de nye baner.

Det vigtigste er, at vi skal være sikre på, at de nye baner overholder miljølovgivningen, så der ikke bygges noget, som pludseligt ikke kan bruges mere"

Luk