Menu

Kost & Ernæring

Sportsernæring 

 

Hyppige træningspas og kampe stiller store krav til kroppen samtidig med, at der ikke altid er lang tid til at blive klar til næste træning og/eller kamp (restitution). Her spiller kosten en afgørende rolle for at sikre at man kan præstere og restituere optimalt samt sikre væksten ikke går i stå. Desuden kan kosten være med til at forebygge skader og sikre ens generelle sundhed.  

 

Det er derfor vigtigt at spise sundt og varigt med udgangspunkt i de officielle 10 kostråd:

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  • Spis frugt og mange grøntsager
  • Spist mere fisk
  • Vælg fuldkorn - gå efter fuldkornslogoet
  • Vælg magert kød og kødpålæg - gå efter nøglehulsmærket
  • Vælg magre mejeriprodukter - gå efter nøglehulsmærket
  • Spis mindre mættet fedt - gå efter nøglehulsmærket
  • Spis mad med mindre salt - gå efter nøglehulemærket
  • Spis mindre sukker

 

Derudover er det vigtigt at have et ekstra fokus på indtaget af kulhydrater, proteiner og væske.

En måde man kan sikre sit behov for kulhydrater og proteiner er ved at spise og drikke hyppigt i løbet af dagen, og især at have fokus på før, under og efter træning:

Før træning eller kamp:

  • 3-4 timer før: spis et hovedmåltid – brug gerne elitetallerken:
  • 1-2 timer før: drik ½ liter væske og spis et fedtfattigt mellem-

måltid med kulhydrat og protein

  • Husk altid morgenmad før morgentræning!

Under træning eller kamp:

  • Drik ligeså meget som du sveder – afhængig af hvor hård træningen er, skal du ca. drikke 1 liter i timen
  • benyt sportsdrik ved varighed over 1 time

Efter træning eller kamp (restitutionsmåltidet):

  • Få både kulhydrat, protein og væske umiddelbart efter
  • Spis et hovedmåltid inden for 1-2 timer efter

Mængden af mad og drikke afhænger af ens alder, højde, vægt og ikke mindst ens træningsmængde. Det kan derfor være svært at vide hvor meget der skal til, før ens behov er dækket. Jeg er derfor til rådighed i klubben en gang om ugen, hvor du har mulighed for at booke en individuel vejledning med mig. Her har vi mulighed for at gennemgå din kost og få den optimeret så den passer til din krops behov ift. træningsmængde.

 

Kontakt mig på mail, så vi kan aftale nærmere.

 

Kontakt info:

Maja Toft Kristiansen, Klinisk diætist

Mail: maja@diaetist-toft.dk

Mobil: 28 90 56 11