Menu

Forældrehenvendelser til træneren

Vi har i Næsby Boldklub oplevet et stigende behov for at have tydelige og klare retningslinjer for, hvordan vi har kontakt og dialog med spillernes forældre.

Det er ambitionen at sikre en velovervejet og konstruktiv dialog med forældrene når spilleres fodboldmæssige udvikling drøftes og nuanceres.

Samtidigt ønsker vi også at værne om trænernes og ledernes fritid, samt lyst til fortsat at være i Næsby Boldklub.

Vi har derfor indført følgende retningslinjer for forældrehenvendelser:

- Alle henvendelser vedr. spillerens fodboldmæssige udvikling samt position i en trup SKAL ske via mail.
Trænerne/lederne har forpligtet sig til at respondere på henvendelsen pr. mail eller telefon senest én uge efter modtagelse - dog ikke i ferier.

- Akutte henvendelser som f.eks. sygdom, kan naturligvis stadig ske pr. telefon eller besked.

Såfremt situationen påkræver at ovenstående ikke er tilstrækkeligt, så skal
afdelingslederen kontaktes.


Vi vil gerne bede alle om at respektere disse retningslinjer, således vi kan bevare et godt udviklingsmiljø for både spillere og trænere/ledere i klubben.

Luk