Menu

A-licens klub henter U19-træner i Næsby Boldklub

image
15. maj 2018 kl. 08:15

A-licens klub henter U19-træner i Næsby Boldklub

 

Næsby Boldklubs U19-cheftræner og T+ træner Thomas Skou Juul Jensen er fra næste sæson blevet ansat i Sønderjyske, hvor han skal stå i spidsen for klubbens U19 Liga.

Næsby Boldklub sender dermed endnu engang en træner videre, der er uddannet og udviklet i egne rækker.

Thomas Jensen har været træner i Næsby Boldklub i 11 år, heraf de seneste 4 år som fuldtidstræner og hvor han ud over at have trænet klubbens U14, U15, U17 og U19-hold, har været involveret i klubbens sportslige ledelse.

Næsby Boldklub vil gerne takke Thomas Jensen for hans store indsats i klubben, for hans bidrag til den velkendte talentudvikling og ønsker ham alt det bedste for fremtiden.

Næsby Boldklub har lavet aftale med en ny U19-træner og talentchef - dette vil blive offentliggjort indenfor kort tid.