- Næsby Boldklub har valgt at lave en mindre portrætserie af spillere, trænere og andre personer, der på forskellige måder har bidraget ekstraordinært til klubben. Dette portræt er af Frank Hjortebjerg -
Nede ved det gamle KC over for SuperBrugsen midt i Næsby vokser Frank Hjortebjerg op i 90’erne. Samme sted, hvor fanklubben Blue Birds og andre tosser årligt cykler tusinder af kroner ind til Næsby Boldklub, når klubbens sponsor-løb afvikles. Frank har selv ved flere lejligheder deltaget i cykelløbet til fordel for Næsby Boldklub, der har en speciel plads i hjertet på ham.
Der findes ikke et sted på kloden, hvor Frank Hjortebjerg har brugt flere timer af sit liv, end i Næsby Boldklub. Han havde til gode at lære at binde sine snørebånd, da han første gang fik klemt sig i et par fodboldstøvler og stukket en suttet fodbold i hænderne. Tre år gammel mener han selv at have været, da han blev meldt ind i Næsby Boldklub, hvor han har brugt over 20 år af sit liv.
En grundlæggende glæde ved spillet og de værdier, Næsby Boldklub repræsenterer, har været den ydmyge Næsby-drengs brændstof igennem årene. Og så har en respekt til de mennesker, der altid er ude i klubben for at bedrive frivilligt arbejde, vokset sig stor gennem tiden. Charmen ved det lokale hæfter Frank sig også ved og smiler skævt til nedenstående billede, hvor arveprincippet af spillertøj har sprunget en årgang eller to over.
Efternavn har 100 år gamle rødder i klubben
At Næsby Boldklub bliver hjerteklubben for Frank, er ikke så mærkeligt. Klubbens dna flyder gennem årene på ham, og hans efternavn har været kendt i klubben i næsten 100 år. Rasmus Peder Hjortebjerg bar klubbens logo helt tilbage før Anden Verdenskrig og hans søn Anker Hjortebjerg spillede for klubbens bedste hold op igennem 1950’erne. Frank er barnebarn af Rasmus Peder og nevø til Anker, hvilket gør ham til den 3. generation af Hjortebjerg-familien i Næsby Boldklub. Selv har Frank to små drenge – måske de en dag også kommer til at bære klubbens logo.
Frank Hjortebjergs onkel, Anker Hjortebjerg ses her øverst til venstre på et billede af klubbens førstehold fra 1954.
Den uforløste spillerkarriere
Selvom viljen til at udvikle sig aldrig har manglet hos Frank, så er det ikke blevet til nogen stor spillerkarriere. Selvom Frank op igennem sine ungdomsår altid var at finde omkring førsteholdet, lykkedes han i første omgang ikke med at komme på klubbens bedste seniorhold.
Det skyldtes primært èn udfordring, som Frank altid havde haft, men som blev mere fremtræden i seniorfodbolden. Frank var ualmindelig smalt bygget. Så smalt at han i en periode som ungdomsspiller blev sendt ned til en yngre årgang. Ikke fordi teknikken ikke rakte, men fordi han var mindre end alle andre.
Efter eget udsagn kom han først i pubberteten sidst i gymnasiet og han fortæller også om, hvordan vinden ikke måtte blive alt for kraftfuld, før den kunne blive et problem for den klejne Næsby-knægt. Overdrivelse har det med at fremme forståelsen, men hvis man skæver til billedet nedenfor og ser helt nede i højre hjørne, så bliver man måske bekræftet i, at der var noget om snakken.
Ærgerrig og vedholden som få fik Frank via et utal af timer i styrkerummet over nogle år opbygget en fysik, der resulterede i en fast plads på 2.Divisionsholdet, som hans teknik altid havde berrettiget til. Men netop som Frank var blevet fast mand på klubbens bedste hold, satte han i 2012 spillerkarrien på pause, 24 år gammel.
Fik opkaldt en ret i kantinen efter sig
Beslutningen skyldtes hverken skader eller fodbold-mæthed. Den beroede på et sideforetagende, som Frank havde haft gang i, i en håndfuld år, nemlig trænergerningen. Frank var i en årrække træner for årgang 98 i klubben, samtidig med sin gøren på 2.Divisionsholdet. I øvrigt blev han undervejs også ansvarlig for talentudviklingen for en række af årgangene i klubben, og derfor var der nok at se til. Undervejs så meget at Frank sjældent nåede hjem til at lave mad. Helle, der er ansvarlig for kantinen, så så meget til Frank i en periode, at hun fast begyndte at lave mad til ham. I flere år havde Frank sin egen ret i kantinen – en Hjortebjerg special, som hang oppe på væggen med de andre signaturretter.
Fra Næsby til Alexander Zorniger og Kasper Hjulmand
I sin periode som træner for årgang 98 blev det tydeligt udefra, at Frank var i besiddelse af et unikt trænertalent. Derfor var det ingen overraskelse, da Frank valgte at gå all-in på trænergerningen. Næsby Boldklub viste fra start tro på trænertalentet og jævnligt blev flere og flere talentudviklingsopgaver lagt i Franks kurv.
I sommeren 2013 skete det uundgåelige så, da Frank takkede ja til en fuldtidsstilling som ungdomstræner i FC-Nordsjælland. Siden har han ikke set sig tilbage, og han har blandt andet været ungdomstræner i Brøndby, men er nu tilbage i FC-Nordsjælland som assistent for klubbens Superligahold i en alder af 33. Undervejs i sin tid i FC-Nordsjælland og Brøndby har Frank arbejdet med flere spændende personligheder og trænere. Blandt andet Thomas Frank, Alexander Zorniger og landstræner Kasper Hjulmand. Sidstnævnte rådfører Frank sig i øvrigt en gang imellem med, når han skal bruge et godt råd.
Drømmer om Champions League
Man skal ikke snakke ret længe med Frank før det bliver tydeligt, hvor ydmyg og høflig han er af natur. Derfor er det også svært for ham at tale om de store fremtidsmål, men alligevel er der et par ting han drømmer om. På den kortere bane har han en ambition om at blive cheftræner for et superligahold, mens noget af det ultimative vil være en dag at være en del af hold, der spiller en Champions League kamp.