Menu

Støttelotteri

image
04. maj 2020 kl. 11:20

Foreningslivet bløder og det gælder også Næsby Boldklub

 

Vi er, som rigtig mange andre, hårdt ramt i disse Corona tider pga. tab af omsætning fra bl.a. Øens Hold Cup, Slaget om Fyn, Sommerfest og omsætning i Den Blå Café for blot at nævne nogen få. Derudover er der også tab af sponsorater.

 

Men du kan hjælpe os på rette vej. Vi har lavet et støttelotteri hvor alt overskud går ubeskåret til driften af Næsby Boldklub. Vi har fået sponsoreret nogle rigtig fine præmier og vi skal nu have fat i samtlige trænere/ledere/medlemmerne for at få hjælp til salget. Vi kan ikke gøre det alene.

 

Målet er en indtægt på 400.000 kr. som vil være altafgørende for klubbens eksistensgrundlag. Med ca. 500 medlemmer vil det betyde at hvert medlem skal sælge mellem 5 og 10 lodder, men meget gerne flere.

 

Vi går i gang med at kontakte træner/leder staben i klubben, som hver især vi være ansvarlig for fordelingen og salg af lodder på deres respektive årgang.

 

Vi er klar over at Corona situationen gør det udfordrende at sælge lodderne fysisk, men vi håber at alle kan være kreative og bruge sociale medier, telefonen eller lignende så vi kommer i mål og Næsby Boldklub kan komme igennem Corona krisen.

 

Er der nogen spørgsmål til ovenstående kan Gitte kontaktes på 66180417 / gitte@naesbyboldklub.dk eller Jan Thomsen på 20647892 /  turbothomsen@sport.dk

 

 

Luk