Menu

Opdatering om corona-virus

image
12. marts 2020 kl. 11:26
Risikoen for corona-smitte får DBU til at aflyse de fleste fodboldaktiviteter de næste to uger.

Onsdag aften meldte statsminister, Mette Frederiksen, og myndighederne ud, at alle offentlige aktiviteter bør begrænses eller helt lukkes ned i foreløbigt to uger.

Derfor har DBU og DBU Bredde besluttet at aflyse alle fodboldaktiviteter i Danmark i perioden frem til søndag den 29. marts og dermed i samme periode, som regeringen har indført lukningsperiode i skoler.

Hvad sker der nu?
Alle fodboldkampe, stævner, kurser, seminarer, klubbesøg og andre arrangementer frem til og med søndag den 29. marts 2020 aflyses.

Eventuelt vil ovenstående arrangementer blive flyttet til et senere tidspunkt.
Vi er i dialog med DBU om, hvordan vi skal forholde os.

Yderligere informationer
Du vil kunne se DBU's status og anbefalinger snarest muligt på www.dbu.dk.

Myndighedernes retningslinjer opdateres løbende. Vi anbefaler derfor, at du til enhver tid følger med på deres hjemmesider, så du får de helt aktuelle anvisninger. Nyttige kilder er:

Samlet side fra myndighederne med alt, hvad du skal vide om corona: www.coronasmitte.dk
Den myndighedsfælles hotline er: 70200233
Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk
Styrelsen for Patientsikkerhed: www.stps.dk
Statens Seruminstitut: www.ssi.dk
Udenrigsministeriet: www.um.dk (rejsevejledninger)

Luk