Menu

Kampklar

I Næsby Boldklub benytter vi KampKlar​ som elektronisk kommunikationsværktøj.

KampKlar er gratis og findes både som web via Mit DBU samt i Fodbold App'en(mobiltelefon/tablet). Informationer om træning, kampe og andre aktiviteter vil blive styret via KampKlar.  

Via KampKlar kan I selv opdatere spillerens kontaktoplysninger. Det er vigtigt, at disse personlige oplysninger, som fx tlf. og e­mail er korrekte, da I ellers vil gå glip af vigtige beskeder fra holdets trænere og årgangsansvarlige. Det er vigtigt, at der er sat flueben i “E­mail/SMS fra klubben” under fanen “Mine oplysninger”.

Læs mere om Kampklar på DBU's side: http://klubservice.dbu.dk/kampklar/

Som forælder/kontaktperson har du forskellige muligheder for at få adgang til KampKlar.

Du kan enten benytte dit barns login eller oprette dit eget. Dit barns login er sendt via den e-mail du har oplyst til Næsby Boldklub i forbindelse med, at han/hun blev registreret som fodboldspiller i klubben. 

Opretter du dit eget login i toppen af DBU eller lokalunionernes hjemmeside, kan du via funktionen "Kontaktperson for" linke dig sammen med dit barn. Denne funktion findes under Mine oplysninger i venstremenuen efter login på Mit DBU. Du skal bruge dit barns login for at kunne oprette dig som kontaktperson for ham/hende. Har du flere børn på forskellige hold eller i forskellige klubber, er denne funktion meget nyttig.

Som forælder/kontaktperson, kan du i KampKlar tilmelde dit barn til kamp og træning, byde ind på opgaver omkring holdet, få overblik over alle dit barns kampe og træninger samt kommunikere med træneren.

Luk