Menu

Sæsonpremiere for kvinderne

image
06. marts 2021 kl. 08:50
Målet er stadig at vi skal kvalificere os til den nye landsdækkende 1. Division

Grundet Corona blev vores sidste 3 kampe i efterårets oprykningspil til kvindeligaen udsat. Vi var klar over, at vi derfor skulle starte tidligere, for at få disse kampe afviklet inden normal sæsonstart.
Støvlerne blev derfor taget på igen i starten af januar, tre uger tidligere end normalt. Vi har været så privilegerede at kunne starte tidligere end klubbens øvrige hold – udover herre 2. division, som også er i gang.
Plads har der derfor været nok, men pga. is på vores egen kunst, har vi haft lånt Dalums kunststofbane om onsdagen, hvilket vi siger tusinde tak for.

Vi har pga. Corona og alt uvisheden om hvad der skal/kommer til at ske, rykket en del u18 piger op, dels for at træne med men også for at have en stor nok trup i tilfælde af, at vi skulle blive ramt af corona-smitte. De unge piger har gjort det fantastisk og 3 af dem spiller nu med om pladserne på 1. division - Pauli, Møller og Mille. Derudover har det været skønt at se, at de bare har givet den gas til træning alle sammen.
Mette er desværre stadig ude, efter en hovedskade i Solrød kampen i september/ oktober mdr.
Yderligere er Majbritt ude med en knæskade, Sophi er blevet opereret flere gange og Annika er pga. arbejde ikke startet op endnu. God bedring skal lyde til alle, vi håber snart at se jer på banen igen!!
I opstartet har vi spillet en håndfuld testkampe. Men da vi ikke har så mange hold at spille i mod, har vi hele 4 gange mødt Odense Q,.
I første kamp stiller vi med et blandet hold og taber 2-0, her kunne vi tydeligt se at de havde været i gang længere end os, da de forbereder sig på deres flotte pokalsemifinale. I kamp to stiller vi med de næste i rækken altså endnu et blandet hold og taber 4-0, fokus i begge kampe var bare at komme i gang!!!
Herefter var vi en tur i Kolding og møde Kolding Q ‘s liga hold som ligger. nr 4 i Danmark, hvor vi spiller en rigtig, rigtig flot kamp, som ender 1-1. Særligt vores spil med bolden var godt og vores fysiske form rigtig god, dejligt at se vi kunne være med!!
Så stod der Lyseng på programmet, hvor vi spiller 1-1 på en lidt svær bane. En kamp vi skal vinde, med en boldbesiddelse på 67-33 til os, flest skud osv.!!!
Odense Q for 3. gang - her stiller vi igen med dem, som ikke har spillet så meget. Q stiller så med deres stærkeste offensiv og vinder 9-0, hvilket var synd for pigerne. Vi havde eller gjort det meget klart, at vi kom med de spillere som havde være mindst i kamp.
I kamp 4 mod Odense Q stiller begge hold i stærkest og vi taber desværre 2-0 på to fejl som koster mål. Et fair resultat ville nok have været 1-1 i denne kamp, men de vinder nok en gang. Der var dog stor fremgang at spore i vores spil ift. de første kamp med Q. og vi er med i hele kampen !!
Sidste træningskamp og endnu en tur til Kolding Q. Vi taber vi 3-2 i en kamp hvor vi var tæt på at stjæle sejren. Vi kommer bagud 2-0, men kæmper os tilbage på 2-2 og har et par gode muligheder for at komme på 2-3. Kolding viser dog, at de er et Ligahold og scorer på en god omstilling til slut. Lidt ærgerligt, men nøj hvor spillede vi en god kamp mod dem igen.
Nu bliver det rigtig spændende at komme i gang igen med at spille om point. Vi står overfor 3 kampe som alle skal vindes. Men vi vil gå klart efter at sejre i alle tre og overraske alle fra baghjul.
Målet er stadig at vi skal kvalificere os til den nye landsdækkende 1. division med Hold 1 og blive i Kvindeserie Vest med Hold 2. For Hold 3 i den kombinerede Serie 1/Fynsserie er målet at få etableret dette hold og få en række piger i gang igen.
Vi afsluttede vores forberedelser med en træningslørdag og lidt “Team Building“. Efter lidt morgenmad med ”corona-afstand”, spillede vi intern kamp, hvor pigerne var delt ind i 2 hold, og skulle så selv stå få alt, opstilling, spillestil osv. Der var masser af godt humør var, så det var en god lørdag!!

Vi er nu klar til kamp og vil som sagt kæmpe vores chance - hvor der er vilje, er der vej.
Rigtig god sæson til jer alle.

Med venlig hilsen
Niels Jensby - Cheftræner for 1. kvindesenior

Luk