Menu

Nyt Kridthus

Udbygning af klubhuset i sigte - Kridthuset er godt på vej

NBK vil udbygge klubhuset med en tilbygning til det eksisterende klubhus ‘Kridthuset’ på godt 500 kvadratmeter i 2 etager. 

Med Kridthuset tager NBK afgørende skridt frem mod at åbne endnu mere op for lokalområdet gennem åbne muligheder for deltagelse og samtidig styrke vores medlemsaktiviteter – i kvantitet og kvalitet – for familier, ældre, unge – drenge som piger. NBK realiserer gevinster ved fællesskab og talentudvikling. Næsby Boldklub skal være stedet man besøger i weekenden for en hel oplevelse. Man kan nyde et måltid, lave aktiviteter på multiområderne, lege på legeområderne, gå i fitnessrum etc. 

Der er flere målgrupper:

For vores medlemmer:

Børn og unge: Etablere opholdsmuligheder for samvær og fællesskab for alle. Næsby Boldklub er en udendørsklub og mangler i dag opholdsmuligheder målrettet børn og unge. Desuden etablerer forening for e-sport, også med et fokus på at tiltrække piger til dette tilbud. 

Piger: Etablere attraktive og tidssvarende omklædningsfaciliteter til piger/unge kvinder, uanset om de er medlemmer i fodboldklubben eller gæster til klubbens øvrige faciliteter, som f.eks. fitness, fodboldfitness, løbeklub.

 

For vores lokalområde:

Ældre: Ældre hjælper ældre med fysisk træning. Seniorgruppen har gennem flere år været aktive og i klubben og med egne aktiviteter, sociale som fodboldrelaterede. Seniorgruppen ønsker at udvide deres aktiviteter om formiddagen i forhold til det fysiske velbefindende. Derfor ønsker Seniorgruppen at oprette en mere organiseret form for fysisk træning for ældre, hvor mange af de fysisk aktive hjælper andre i gang eller videre. Det handler om at styrke sindet gennem krop og socialt samvær og fællesskab. Desuden ønsker Seniorgruppen at være mere synlige i forhold til børn/unge. Derfor vil de være synlige og opsøgende i fitnessområdet fortrinsvis om eftermiddagen, hvor de kan rådgive primært unge, særligt piger, i brug af maskiner, etablere begynder-løbeklub. 

Desuden vil medlemmer (med pædagogiske kompetencer) af Seniorgruppen tilbyde lektiehjælp i Værestedet. 

Familier: Kan besøge Fitness-rum, lounge, værestedet. Vi vil gøre klubbens område til et sted, som man besøger f.eks. i weekenden. Uanset om man er medlem eller ej. Man kan gøre brug af alle klubbens faciliteter til nogle aktive timer. 

Frivillige (ofte trænere): Trænerkontorer som øger oplevelsen af at være en del af noget betydningsfuldt i forhold til det daglige trænerarbejde med børn og unge. At kunne sparre og øge samarbejde mellem trænerne og dermed opnå at være en del af et større og mere fungerende fællesskab i hverdagen. 

Børn og unge: Styrket skolesamarbejde, hvor det eksisterende samarbejde med de lokale skoler; Næsby, Kroggaardsskolen, Søhus kan udvides med f.eks. e-sport som tilvalgsfag for 7. klasse. Et særligt fokus vil være at involvere piger. 

 

Kridthuset indeholder følgende:

Stueetage - 'Pulsen op og fysisk velvære':

Fitness-rum

Omklædning, bad 

Velvære-rum/behandlerrum

 

Første sal - 'Fællesskab og talentudvikling':

Værested for børn og unge

E-sportslokaler

Lounge/tekøkken

Trænerkontorer

Almindelige kontorer/mødelokaler til den professionaliserede organisation

  

Godt halvdelen af finansieringen er på plads nu. 

Odense Kommune har givet tilsagn for 1.5 mio. kr. 

Odense Kommune skriver i indstillingen:

Det vurderes, at projektet udvikler og understøtter eksisterende tiltag i lokalområdet, og at lokalområdet er gået sammen og i fællesskab på tværs af foreninger, institutioner og grupper af borgere har søgt midler til at fremme og udvikle deres område. Ligeledes vurderes det, at ideen kan udbredes og være til inspiration for andre lokalområder. Endvidere vurderes det, at projektet gavner og er tilgængeligt og åbent for en bred kreds af lokalområdets borgere, har lokal forankring, tilfredsstiller flere gruppers behov og interesser og styrker og understøtter identiteten i lokalområdet.

 

Vi er i gang med at søge de resterende midler og har bl.a. sendt en ansøgning til AP Møller fonden

 

For yderligere information kontakt formand Poul Jørgensen 20850892