Menu

Fakta om det nye klubhus

Tilbygningen placeres oven på klubhuset, som nu er i ét plan. Tilsammen bliver de to etager på knap 1900 kvadratmeter. Huset skal være et 0-energi-hus.

Stueetage

De fleste af lokalerne i stueetagen bibeholdes i store træk, men der bygges et nyt stort indgangsparti med elektronisk informationstavle.

Desuden ændres to af de nuværende rum til omklædningsrum med sauna og isbad. Flere steder ændres loftkonstruktionen desuden for at sikre mere luft og lys. Ændringerne medfører, at grundarealet øges med knap 100 kvadratmeter til 973 kvadratmeter.

Stueetagen indeholder herefter grøn café, tv-stue og omklædningsrum med sauna og isbad

Den nye 1. sal

Den nye 1. sal er berammet til 966 kvadratmeter. Byggematerialerne består fortrinsvis af lette konstruktioner og store vinduespartier, som sikrer masser af lys.

1.sal udgøres blandt andet af et stort fleksibelt multirum, lektie-café, væresteder med biograf, fitness-rum, spinning-rum, massagerum, møderum og kontorer. Samt omklædningsrum og et hostel-afsnit med ti værelser.

Desuden placeres to store terrasser i hver sin ende af bygningen. Den ene med udsigt over stadion. Den anden får direkte udgang og kan anvendes af klubbens mange brugere og gæster.

Der vil være handicaptoilet og lift til 1. etage, da klubben også ønsker at starte fodboldhold for handicappede.

Grøn café

Sortimentet i klubbens café udvides med grønne og ernæringsrigtige menuer, ligesom åbningstiderne forlænges.

Aktivitetshuset drives af Næsby Boldklub.

Hvis du vil vide mere

For yderligere informationer om projektet kontakt formand Poul Jørgensen 20 85 08 92.