Menu

Indendørsfodbold

Som udgangspunkt synes Vi i Næsby Boldklub, at fodbold er en udendørssport. Vi tilbyder derfor udendørstræning hele året på kunstgræsbane og i fodboldlegeland. Imidlertid kan indendørsfodbold i en hal være et alternativ, særligt i de mindste årgange.

Da Næsby Boldklub ikke ejer en hal, råder vi kun over begrænsede træningstider. Tiderne bliver prioriteret til de yngste. Vi har typisk haltider fra november til februar.

Indestævner

Der findes ingen officiel indendørsturnering fra FBU, som dækker alle niveauer. Det er op til trænerne i samarbejde med forældrene at deltage i de øvrige udbudte (betalings)stævner. Det kan være forældrene, der har ansvaret for holdene til betalingsstævnerne. Klubben yder ingen tilskud til indendørsstævner, hvorfor spillerne selv må betale. Undtaget herfor er FS Cup mellem jul og nytår, som klubben sørger for tilmelding og betaling til.

Holddannelse

Som i udendørs er det trænerne, der sætter hold. Det gælder også i de tilfælde, hvor forældre står for at tage hold til stævner.

 

Retningslinjer

  • Trænerne sætter alle indendørshold på årgangen, således at alle der har lyst indgår på et hold. 
  • Såfremt der ikke er en Næsby BK træner med til turneringerne, må holdene IKKE kalde sig Næsby Boldklub
  • Det er trænerne på årgangen der der bestemmer om de vil prioritere almindelig indendørs eller Futsal
Fyens Stiftide indestævne
  • Til FS indestævne SKAL det være en Næsby træner/repræsentant der står for holdet. Trænerne er forpligtet til at sætte det stærkest mulige hold til denne turnering. 
  • Der spilles ikke efter HAK princippet uanset alder, men alle spillere skal naturligvis have spilletid flere af kampene.
  • Holdet udtages altid med minimum én udskifter/ekstra spillere
  • Vi spiller altid i Blå trøjer
  • Næsby Boldklub tilmelder også hold fra Kroggaardskolen og Næsby Skole, såfremt der spillere nok til dette. Det må gerne være forældre eller lignende der står for holdet til FS. Næsby Boldklub betaler for deltagelse.