Menu

Om træningen

Om træningen
Deltagerne udvælges af årgangstræneren ud fra en vurdering af potentiale:

Teknik - god med bolden.
Hurtighed - med og uden bold.
Indstilling – kropssprog, personlige samtaler og forældresamtaler.
Spilintelligens.
Spidskompetencer.
Træningen tilrettelægges efter de 10 bud:

Gå i detaljer og fordybe sig, gentagelser-gentagelser.
Altid øvelser for begge ben og med temposkifte.
Spillerne vejleder og inspirerer hinanden = Træne godt, selvom træneren ikke er der.
I spilsekvenserne spilles der på små baner, og spillerne sættes gentagne gange i situationer, hvor de skal opfatte-vurdere-beslutte og handle mest hensigtsmæssigt.
Trygge rammer, hvor det er tilladt at fejle, og hvor humor er en del af træningen - fokus på det, som lykkes.
Vi træner spillerens spidskompetencer.
Der arbejdes med få spillere for hver træner = Kvalitet i træningen.
Hver enkel spiller får teknisk instruktion i den pågældende øvelse.
Udfordringer for alle = Differentieret træning.
Vi stiller spørgsmål til spillerne.


Indhold
Teknisk-taktisk træning med fokus på, at VI har bolden
Der trænes både styrker og svagheder
Pasninger
1. berøring - høje/flade
Hovedstød
Dribling/finter/ballmastery
Vendinger
Forskellige sparkeformer
1:1 offensivt/defensivt
Spilintelligens
Træne samarbejde, overlap, forfinteløb og bandespil
I spil arbejdes der med bredde/dybde, vinkler og afleveringsskygge
Spil på fod og spil i rum

Målmandstræning
De 3-4 bedste målmænd i årgangene U11, U12 og U13 tilbydes individuel træning.

Alle målmænd deltager i opvarmningen med bold den første halve time, da det er vigtigt for Næsby Boldklub, at vores målmænd kan indgå i spillet med fødderne.

En målmandstræner og 3-4 målmænd træner sammen i en time, hvorefter de indgår i træningen med de andre spillere.

Målmændene deltager på deres hold ved ”koordinationstræning/fysisk træning”.

I målmandstræningen er der fokus på: Gribeteknik, hurtige fødder, målspark/udspark, igangsætninger, faldteknik, timing af høje bolde, mentalitet/mod og udstråling/lyd.

For trænere
Næsby Boldklubs Fodboldskole er et oplagt sted at søge inspiration til egen teknisk træning. Som træner i Næsby Boldklub eller andre klubber er du altid velkommen til at være med ude på træningsbanen og få et indblik i, hvad vi render og laver.